Aktiviteter

På denne side vi du kunne se PROFIBUS Danmarks kommende aktiviteter eksklusiv for foreningens medlemmer sammen med arrangementer, der er åbne for alle interesserede.

IO-Link

IO-Link hører til i det laveste niveau i automatiseringspyramiden. IO-Link er sensorer og aktuatorer, som ud over det primære signal tillige leverer adskillige data som f.eks. omgivelsestemperatur, antal koblinger, statusinformationer som kan være tilsmudsningsgrad af en fotocelle. Dvs. en enkelt sensor kan levere flere dataset, og netop det er grundlaget i bl.a. Industri 4.0 anlæg.

PROFIBUS Danmark inviterer dig til PROFIBUS-workshop

Torsdag den 21. november 2024, kl. 9 – 16 hos Siemens, Borupvang 9, 2750 Ballerup

 

Nu har du chancen for at blive opdateret på PROFIBUS

 

Vidste du, at der er installeret mere end 67 millioner PROFIBUS-enheder rundt omkring i verden?  Disse enheder skal stadigvæk serviceres og vedligeholdes – herunder også PROFIBUS Process Automation (PA). PROFIBUS er baseret på et RS485-netværk og har eksisteret siden starten af 1990’erne og er stadigvæk en af de førende automationsfeltbusløsninger.

 

Vi har allieret os med en kapacitet på området, nemlig Kai Atle Myrvang fra Adeptor i Norge, som kommer forbi og øser ud af sin brede viden om og erfaring med PROFIBUS PA.

 

Dagens program

Kl. 9.00: Ankomst og kaffe/te
Kl. 9.30: Kai-Atle Myrvang om PROFIBUS (norsk)

  • Hvad er PROFIBUS, og hvordan virker den?
  • Hvordan bygger man et netværk op, og hvor mange deltagere kan der tilsluttes?
  • Hvilke fejlfindingsværktøjer findes der og kan der anskaffes/benyttes?
  • Hvilke hastigheder og hvilke responstider kan man forvente?

Kl. 11.00: Spørgsmål
Kl. 11.30: Frokost

Kl. 12.30: Kai-Atle Myrvang – PROFIBUS PA (norsk)

  • Hvilke regler skal man kende til? Endetermineringer, kabellængder, hvilke baud rates benyttes der?
  • Hvad er forskellen imellem PROFIBUS DP og PROFIBUS PA?

Kl. 13.30: Hands-on, hvor du kan tage dine egne enheder med og få dem prøvet af sammen med PROFIBUS PA.

Kl. 16.00: Tak for i dag

 

Pris for medlemmer

 

Workshoppen er GRATIS for medlemmer af PROFIBUS Danmark. Så tag endelig dine kolleger med til denne inspirerende dag.

 

Pris for ikke-medlemmer

Ikke-medlemmer betaler 425 DKK + moms pr. person.

 

GRATIS medlemskab resten af 2024

Du kan melde din virksomhed ind i PROFIBUS Danmark – og være medlem GRATIS resten af 2024.
På den måde slår du to fluer med et smæk:

  1. Du og dine kollegaer deltager gratis i workshoppen
  2. Du kan afprøve ALLE fordelene ved at være medlem, og først beslutte i starten af 2025, om du vil fortsætte i et betalt medlemskab.

 

Tilmelding til workshoppen

Send en mail til os med navn(e) og e-mailadresser på alle deltagere.

Vi glæder os til at byde dig og dine kolleger velkommen.