IO-Link

Et eksempel på PI’s (PROFIBUS & PROFINET International) tætte relationer til andre organisationer for automatisering er IO-LINK, som er en uafhængig sensor/aktuator interface-løsning til brug med PROFIBUS og PROFINET.
IO-Link er et punkt-til-punkt-interface til en billige tilslutning af Smart/intelligente enheder, som man typisk finder i det nederste lag i automationspyramiden.

Enheder i dette niveau var engang udelukkende af on/off-typer, men med de nye IO-Link-enheder får vi langt højere performance såsom konfiguration on-the-fly, større signalopløsning og udvidede funktioner.

IO-Link-enhederne har større processorkraft og har brug for en hurtig og mere intelligent kommunikation med de overordnede styringer. IO-Link opfylder dette behov med en fleksibel løsning, der er feltbus-uafhængig.

IO-LINK er fleksibel, fordi den er designet til at kunne samarbejde med traditionelt udstyr uden modifikation, og det er således nemt at installere et IO-Link-netværk. Eksisterende sensornetværk kan også opgraderes til at indarbejde nyere enhedstyper.

PI er vært for IO-Link-organisation og yder administrativ hjælp, herunder nedskrivning af specifikationer, test, standardisering osv. IO-Link-interface er allerede blevet specificeret til såvel PROFIBUS som PROFINET, men interfaces til andre feltbusser og industrielle Ethernet vil også blive udviklet.

IO-Link vil også komme til at supportere PI’s standardiserede trådløse løsning til Factory Automation applikationer.

Med over 3,5 millioner installerede IO-Link-noder i 2015, blev det til en stigning på 63 % i forhold til året før.

IO-Link-brugere sætter især pris på den nemme installation, den enkle parametrering og systemets neutralitet over for feltbusser. Derfor vil man opleve, at IO-Link er kan implementeres på alle etablerede feltbusser på markedet. Det samme gælder også for næsten alle PLC-typer. Den feltbus-uafhængige IO-Link-standard er således den ideelle løsning for alle virksomheder, og den giver dem mulighed for at tilslutte IO-Link-produkter til forskellige systemer og styringer.

Kontakt Profibus Danmark

Du er altid velkommen til at kontakte os med eventuelle spørgsmål.





Menu